Olie eller voks, rustbeskyttelse med enten olieprodukter eller voksprodukter ?

Tilbage til oversigt


Olieprodukter eller voksprodukter til rustbeskyttelse og undervognsbehandling.

I flere fora på internettet, der omhandler vedligeholdelse og specielt rustbeskyttelse ( undervognsbehandling ) af biler, løber der ofte en diskussion om det rigtige rustbeskyttelsesprodukt.

Diskussionen drejer sig ikke nødvendigvis om hvilket varemærke der skal anvendes, diskussionen drejer sig om hvorvidt der bør anvendes et voksprodukt eller et olieprodukt.

Udsagn som : “PAVA er et olieprodukt og Dinitrol er et voksprodukt” ses flere steder.

Det er som om deltagerne i diskussionen ser et klart forhold mellem produktmærket og den sammensætning produkterne har.

Hvad er olie   – hvad er voks. I bund og grund er begge materialer sammensat af de samme grundstoffer, kul og brint. Olien ( baseolieen ) er det stof der får rustbeskyttelsen til at flyde. Voks “stabiliserer” produktet ( ændrer viskositeten – “tykkelsen” ). Yderligere tilsættes et antal “ingredienser” for at tilføre nogle egenskaber   – egenskaber som er nødvendige ved brug af produktet til rustbeskyttelse på bilkarosserier.

At tale om enten et olieprodukt eller et voksprodukt er som at diskutere om hvilken farve der er “rigtig rød”   – det er jo en smagssag. Ligeledes er det en smagssag hvilke egenskaber de enkelte leverandører af rustbeskyttelse ønsker at tilføre deres produkter. Disse egenskaber udgøres af den sammensætning det specifikke rustbeskyttelsesprodukt har.

Jeg kan naturligvis kun tale for PAVA, men jeg mener at vore kolleger i branchen har en “produktvifte” med forskellige egenskaber   – præcis som vi råder over til vore PAVA Centre.

Man må ikke sammenligne det voksprodukt der bliver anvendt ved bilfabrikation, og de produkter med et stort voksindhold, der bliver anvendt til eftermarkedet.

Fotoet øverst til højre viser nederste del af en a – stolpe på en 5 år “gammel” bil. Det er tydeligt at den viste rustbeskyttelse i form af et tykt lag voks er kraftigt optørret. Dette vokslag yder ikke længere effektiv beskyttelse mod fugtighed   – efterbehandling er påkrævet.