Kan hjulførende dele rustbeskyttes lige så godt som karosseriet ?

<- Tilbage til oversigt


PAVA rustbeskyttelse og undervognsbehandling af hjulophæng

Nej, du må ikke forvente samme holdbarhed af rustbeskyttelsen på de hjulførende dele som f.eks
for- og bagbro, bærearme, styrestænger og støddæmpere m.m., som på selve karosseriet.

Af samme grund bør du således heller ikke bedømme om bilen “trænger til rustbeskyttelse” ud fra
en visuel kontrol af de førnævnte dele.

Den nedsatte holdbarhed af rustbeskyttelse på hjulførende dele skyldes

  • Væsentlig ringere “fabriksbehandling” af hjulførende dele end af karosseriet.
  • De hjulførende dele vibrerer og vrides en smule under kørsel – dette “vrid” er nok til at rustbeskyttelse løsnes / revner og til sidst falder af.

Den dårligere “fabriksbehandling” ses også ved 3 på fotoet til højre.
Her er der tale om et “tankbånd” – en form for spændebånd til fastholdelse af brændstoftanken. Her ses
tydeligt at rustbeskyttelsen på båndets kanter er væk.

Ved 1 ses den manglende rustbeskyttelse af en bærearm, ligesom
“torsionsfjederen” ( 2 ) ( det er en type fjeder der virker ved vrid )er pletvis ubeskyttet.

Den opmærksomme læser vil undre sig over at man ikke blot benytter et “stærkere” produkt til beskyttelse af hjulførende dele – et produkt der tørrer op og danner et kraftigt lag.

SVAR :   Det er afprøvet hos PAVA. I PAVA‘s program er også industriprodukter som har disse egenskaber. Ulempen er at tørrende produkter kan revne på de nævnte dele – en revne er lig med adgang til underlaget for den omgivende fugtighed og deraf efterfølgende tæring.

KONKLUSION:   Det er bedre at “nøjes” med den rustbeskyttelse der er mulig end at “pakke” de hjulførende dele ind. Disse dele er lavet af væsentlig kraftigere materiale end karosseriet, og vil kun ved ekstreme forhold tære igennem i bilens levetid. Ved den udførte PAVA Rustbeskyttelse er
de hjulførende deles samlinger effektivt rustbeskyttet – det er her tæringen vil starte – ulempen er
den rustede overflade.