Ødelægges bilens elektroniske komponenter af en rustbeskyttelse med PAVA ?

<- Tilbage til oversigt


Nej, vær ganske rolig –   rustbeskyttelse af bilen med PAVA påvirker ikke bilens elektronik i negativ grad.

Air-bag sensor til placering i fordør

Elektroniske komponenter ( uanset om de sidder i en bil, et TV eller… ) ødelægges praktisk talt altid
af enten overspændinger ( i en bil: fejl i ladeanlæg eller ved påvirkning fra svejsearbejde eller
starthjælp ) eller af overophedning.

Disse tilstande opstår ikke i forbindelse med udførelse af en PAVA rustbeskyttelse.

Mekaniske påvirkninger af elektroniske komponenter i forbindelse med rustbeskyttelse undgås ved at følge
de til formålet udarbejdede Vogn Specifikke Behandlings Instruktioner ( i daglig tale kaldet
sprøjteskemaer ).

Sensoren, der er vist til højre, anvendes i en række bilmodeller. Disse sensorer er placeret i
fordørene og “måler” tryk opstået ved påkørsler i siden.

For at undgå påvirkning under
rustbeskyttelsesarbejdet har PAVA udviklet en speciel behandlingsmetode for disse biler –   i øvrigt
som den eneste af de danske producenter i branchen.